Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Og dog, den, der læner sig over en afgrund,
bliver let svimmel.
Eftertanken er årvågen, men handlingen blind.
Jeg bør måske være junker Keld ganske taknemlig.
XII.
Selv de bedste kvinder kan være så
besynderlig, jeg havde nær sagt ublufærdige. Hun mødte
mig imorges, da jeg kom fra badet — som iøvrigt
var slet idag, lavvande og tanglugt — og spurgte
nok så frejdig, med den roligste røst, om vi ikke
skulde gå lidt ud ad vejen. Vi to ene, nemlig.
Og nu havde der dog igår sikkert været et pust
af flamme mellem os, noget, der en hastig stund
tvang vore sjæle sukkende mod hinanden under
samme åg. Frugten gyngede ikke længer blånende
uberørt på grenen. Jeg havde måske ellers selv
bedt hende følge med; men jeg havde næppe turdet
se hende åbent i øjnene. Hun sænkede ikke sine det
mindste. Derover blev jeg en smule forstemt. Vejret
lovede heller intet godt; jeg havde størst lyst til
at sige nej, men var så slåp, så tung, viljeløs, lod
mig føre med, lyttede og talte, véd ikke hvad.
En mængde småtteri kan slå sig sammen om
at gøre én pirrelig og stikken. Så er ingenting til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
