Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
pas. Man føler ubehag i sine klæder, flippen gnaver;
man kan være vis på, at alle vejens sten er lagt
med beråd hu, for at man kan støde sine tæer på
dem; cigaren brænder skævt og bider huden af
læberne, alt, man tager fat, går i skuddermudder;
man gør den ene dumhed efter den anden.
Vi gik inde på en markvej, da det begyndte
at stænke. Der var ikke tale om, at vi kunde nåe
nogenlunde tørre hjem; men der stod en tæt
hyldebusk ved gærdet; den valgte vi til paraply.
Jeg sad og vrissede inderlig ad mig selv, over
at jeg ikke var glad ved hende. Hun kunde mærke
mit onde lune og talte til mig nænsomt og
trøstende; hendes ord strøg mod mig som bløde hænder.
Nå, jeg var hende virkelig helt taknemlig, men
langt langt borte; udadtil sad Haltefanden på vagt.
Hun var så venlig at ville spore min ærgærrighed:
jeg måtte due til noget bedre end at gro fast i
banken; der skrev jeg jo bare efter lineal, hvad
de andre satte mig til. Hun udbredte sig smigrende
om mine ævner og kundskaber; jeg var for god til et
arbejde, den første den bedste kunde besørge. Og
jeg, som bilder mig ind, jeg er næstendels uundværlig!
Hun slog endogså på, at jeg havde den pligt at
gøre noget verdenshistorisk; man skulde ikke grave
sit pund ned under en døsig stillings lune dyne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
