Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
vedblev han, »hun, der har båret barnet under sit
hjærte og bødet for slægtens syndeskyld med
mangfoldig kummer, men har tålt den med heltemod i
forventning om den dag, hun kunde træde frem for
sin husbond og sige: Se himlen har velsignet vort
ægteskab, se jeg bringer dig et pant på vor
kærlighed, dette lille barn, der skal voxe frem som sin
faders lyst og sin moders stolthed, et bånd imellem
os i godt og ondt, en helliggørelse af vort samliv.«
Hun sad og stirrede opmærksomt på ham,
men han syntes, hun trak lidt på læberne.
»Ja«, sagde han og strakte armene ud, »thi
det bør indskærpes fra dette sted og i denne tid,
da onde råb løftes mod det højeste og den frække
lyst allevegne uden sky viser sit forpestede ansigt,
at ikke biot gives der kun lykke for mand og
kvinde indenfor det hellige ægteskab, men selve
dette har, som allerede den gamle hedenske
vismand så’, ene sin ret og renhed ved børnene.
Sansernes lyst er som ild i hø, den blusser hæftig,
men er snart forsvunden. Kærligheden mellem
forældre og børn, den er derimod som ovnens lune
lue, der varmer gennem den lange vinter, skøndt
det ikke ses udover familiens stue.«
Han gik derpå over til at tale om religionens
trøst. Herren gav og herren tog; hans veje var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
