Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
urandsagelige, man måtte bøje sig ydmygt og ikke
knurre, når det, man mente var en gave, kun var
et lån. Af sig selv havde man intet; ingen kunde
lægge en alen til sin væxt eller gøre et hår sort
eller hvidt. Man måtte slå sig til tåls med, at han,
der lod den spæde plante spire frem mellem
forældrene, han vidste bedst, hvad der tjente dem og
barnet til gode. Og bag sorgens nat vinkede en
dejlig dag, da barnet vilde tage sin fader og moder
ved hånd og føre dem ind i evighedens underfulde
lande.
Da præsten standsede, følte han et vist
velvære*; han var bleven varm af at tale, og han
mærkede det rolige behag, der følger efter et endt
arbejde. Han gik ned og trykkede faderen i
hånden og sagde et par deltagende ord til ham.
Manden bukkede og takkede for talen, men viste sig
ikke nu bevæget som før; der var kommet noget
geskæftigt over ham, han gjorde sig fri for præsten,
så hurtig han kunde, og gik i et lille luntetrav op
til kisten, hvor han gav sig til at samle blomsterne
og kransene sammen.
Præsten vendte sig derpå til moderen ogj
strakte sin flade hånd mod hende med en bred
bevægelse og en vis salvelse. Hun gav ham lidt
nølende sin lille, behandskede hånd og løftede for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
