Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
været for en uerfaren, leddeløs spædekalv den
gang-
Men sådan som han sad her, spærret ude fra
alt liv og lys, så at sige i enkeltcelle — for han
vilde ikke regne isenkræmmeren; han var nærmest
som en fangevogter — var man så fattig, at ens
arme hjærne blev nødt til at leve af sig selv. Og
det borede og gravede og halede frem; han kunde
næsten føie, hvor der blev mere og mere tomt og
sort derinde; og det ene gamle minde blev slængt
op efter det andet ligesom brune knogler på en
kirkegård. Det var en sand plage. Naturen var
ved sådan en lejlighed i ondt lune. For det var
aldrig noget fint og lyst og varmt, der viste sig,
altid små magre hændelser, og bestandig var der
muldne ærgrelser i følge med dem. Der kom den
dumhed, og der kom den småting, som man
spyttede ad, at de ikke forlængst var glemte. Han så’
aldeles irriterende tydelig en lille guldknap, han en
gang havde mistet, en lille elendig tingest, og han
måtte, enten han vilde eller ej, gennemgå alle
muligheder for, hvor den vei kunde være bleven af. Så
den og den forretning, han kunde have tjent mere
på, når han havde tænkt sig ordenlig om og ikke
båret sig ad som et fjols. Og så naturligvis
ærgrelserne over de piger, han havde haft at gøre med,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
