Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
og endnu mere over dem, han havde ladet slippe
fra sig. Det var rent latterligt; men han ligesom
kunde mærke et drag af kold luft inde i sig; hans
hjærte var frossent; han sad og blev åndelig
forkølet. —
Det var også et vejr til at tage livet af folk.
Man skulde næsten tro, farten gik gennem en
kælder, hvor solen aldrig lyste og luften var giftig
af kulde og væde. Det vilde ikke undre ham, om
søerne, der slog op, blev til sorte salamandre eller
om tovene forvandledes til fede snoge, og der kom
vraltende bredflabede tusser langs ad dækket. Og
vandet mumlede trevent inde i tågen, som om det
havde noget at gotte sig over, hvis det bare gad?
Og han havde en fornemmelse af, at der nærved
var noget, han vilde ikke sige levende, men noget,
der rørte sig. Det kom sig vei af, at man hørte
så langt i tågen. Men han syntes nu og da, han
så’ ligesom skyggen af både, der gled forbi, og deres
egen båd forekom ham næsten selv at være bleven
uvirkelig som en skygge. Og hvad var nu det for
en underlig lyd? Ganske svagt skælvende, næppe
til at høre, ikke til at klare sig, noget, der drog
og kaldte. Nej, nu blev den borte igen.
Det var besynderligt, som det kunde strømme
hid og did i ens hjærne. Før hulede det ham ud;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
