Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
nu gav det sig tii at pille lag på lag af hans sjæl
udvendig fra. Det trak tøjet af ham så at sige.
Det var væmmeligt. Et civiliseret menneske trænger
til klæder både for sjæl og legeme, noget, han kan
varme sig under, noget til at holde hans selvfølelse
oppe og gøre ham fri. Hvem er så hjælpeløs og
bunden som et nøgent menneske? Det reves fra |
ham, alt det, der var hans og andres fælleseje, det, i
som dækkede ham åndelig, fordi han havde det
ens med sin tid og sin slægt, med sin stand og
sin by. Han havde aldrig følt, hvor varmt det er
at leve i samfund, før de bånd, der knyttede ham
dertil, nu syntes ved at briste, og han sad forladt
og frøs. Men han vilde heller ikke vide af det at
sige! Vilde tælle dråberne, der listede hen under
sejlet, ganske sindig en for en. Var da hans vilje
også forfrossen? Stadig blev det tyndere om ham,
og en nagende røst mumlede: hvor er du, Morits ,
Martens? Nu gælder det din nøgne sjæl: har du
holdt den stærk og smidig, som du fik den? Vis
dig, som du er. — Sludder! Det manglede bare,
at man også skulde stille til åndelig session og
aftjene sin værnepligt på den måde med. Ja, måske
var det netop det, man skulde. Vei, han var
o
parat. Hvad var der så ivejen? Andelig fedme.
Han vilde blæse dem et stykke. Han var ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
