Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
på kisten og silkebånd og flor om hatten. Det tog
jeg mig ikke nær. Så er man på den sikre side
og kan knibe læberne sammen. Men her er det
frygtelige foran mig, og du har lagt den gustne
tåge over mine øjne, og du ringer din hårde
dødsklokke, der drager stærkere og stærkere og far mit
hjærte til at krympe sig. Hvad stunder til? Lad
mig ikke møde det iblinde. Nu maler det sorte
vand som i en sluse, og det bobler op som dybe
dødssuk fra bunden.
Ja, du er den stærke og den listige. Tåbe
jeg var. Nu ser jeg, at du har lokket mig som et
lille barn ind på det døde hav, hvor solen aldrig
skinner. Nu stunder mørket til, og klokken kalder
på mit liv. Skån mig! Jeg vil åbenbare det
inderste og tage min skyld på mig. Du har magten,
og jeg vil ikke kæmpe længer. Nej, det var ikke
bare for pengenes skyld, at jeg gjorde mig hård,
ikke først og fremmest for dem. Har jeg ikke
været læmpelig mod mange? Var han kommet til
mig en gang til, din gamle fader, så havde jeg
næppe gjort det. Men han sendte dig, og jeg så’
ind i dig, og vilde tvinge dig, tæmme dig, knuse dig,
vilde jeg. Ikke af attrå efter dig; den kan have været
der, men så flygtig som en vinge. Jeg var ikke hungrig
efter dit legeme, det var din sjæl, jeg vilde kue. A,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
