Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
jeg mærkede ved dit første ord, hvor hvert gran i
dig krympede sig ved, at du måtte stå der og bede
mig om skånsel! Hvor har ikke din gamle slægts
forfinede hovmod tynget dig i knæ, da du gik op
ad mine trapper. Jeg begreb, hvor du måtte være
i vånde, og det harmede mig, at du endda holdt
dit hoved højt. Så kom det onde op i mig. Jeg
vilde mishandle din stolthed, til den brast sammen
for mine fødder. Den tåre, du tvang tilbage, var
mig sødere end guld; det gøs i mig af henrykkelse,
når jeg borede mine høflige ord ind i dit hjærte.
Hvad ænsede jeg den smule penge? Hvad brød
jeg mig om den gamle mands liv eller død? Det
var dig, jeg vilde ramme, og jeg håbede, det skulde
lykkes. Jeg kendte jer stilling, jere fordomme, jer
tilbedelse af en skygge. Jeg gned mine hænder,
da du var gået; jeg var vis på, du vilde komme
igen, og du skulde blive nødt til at bøje dig
dybere hver gang. Men du kom ikke mere, jeg så’
dig aldrig senere på gaden. Nu har jeg tait, og
det var min brøde. Jeg vilde myrde din sjæl, og
måske er det lykkedes; og den gamle mands blod
er over mine hvide hænder.
Nu tier du, men du sidder i den koglende
røg og spinder hævn, og mine lemmer skælver.
Hvad vinker de derinde, hvor klokken ringer tungt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>