Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
Det var både til at le og græde over. Sådan en
nat her ude var mere oprivende end ti selskaber.
Hjemme lå man trygt i sin egen gode seng i sin
hyggelige lejlighed. Vågnede man i den sorteste
nat og løftede hovedet fra puden, lagde man det
altid rolig ned og smilede og sov. For der kunde
man stadig høre trin på fliserne eller en droskes
sindige trav over brostenene. Og gaslygten stod
og skinnede trøstelig ind på vindueskarmen. Der
blev man passet af politi og brandfolk, og der var
mennesker om én alle vegne. Det eneste
uhyggelige var blæsten, når den rigtig tudede og
rumsterede; men den havde dog også faet ligesom en smule
civilisation af at løbe rundt mellem husene. Men
her ude blev man helt borte i mørket, som en sten
i en sort sø. Det puslede så underlig rundt om:
løv, der raslede, og dyr, der listede forbi gennem
mulmet. Og natten flk et helt hemmeligt liv af lyssky
ting. Der var edderkopper, som spandt og faldt ned,
eller ørentviste, og mus, der raslede bag væggen.
Og vinden kom farende langvejs fra, ikke buldrende
som- hjemme, men rolig og sørgelig og vældig, som
fyldte den luften mange mile vidt. Og den famlede
i bladene, som om nogen sagte kføb op i træerne.
Og så var der stadig den flue, der krøb rundt om
hende langt borte og summede som den fineste fil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
