Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der var støj og liv ved havnen. Folk arbejdede
mere muntert, nu da løvfaldet stundede til
og solen ikke længer brændte som en ovn. Hver
enkelt lyd hørtes tydelig i den klare luft, tønder,
som rullede dumpt henover jorden, knagende spil,
jærn, der blev slængt mod sten, varskoråb og latter.
Og dog samledes alle lyd i én kogende larm.
En gang sneg der sig en strøm af stilhed
gennem dette brusende hav. Der kom en gammel
mand vandrende ned langs havnen, høj og mager i
sorte slidte klæder. Han gik tungt og sent;
hovedet ludede ned mod brystet, de tykke bryn
skyggede over svære poser under øjnene, næsen
ståk frem som et krumt næb, munden var
indfalden og lukket, skæget tyndt og stridt og hvidt.
Folk, han kom forbi, vendte sig og så’ tavse
efter ham. Nogle rev huen af hovedet, andre tog
til hatten, næsten forundrede over deres egen
høflighed. Han ænsede ingen af dem, hverken om de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>