Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
støjede eller var stille, løftede ikke sit hoved, men
så’ ufravendt ned mod stenbroen.
Efter ham fulgte en karl eller tjener,
glatraget, med vagtsomme øjne og stramme smilerynker
om mundvigene. Da de nåede den gamle havn,
hvor græsset havde lov at gro og få mennesker
færdedes, skød han hen på siden af oldingen,
smilede fortrolig ærbødig og lod tungen røre sig. Det
var som kølvandets småsnak bag en tyst sort fregat.
Nu var det vist bedst, de gik ind i parken.
Doktoren måtte være træt af at gå og trængte til
at hvile sig. Det var jo også så rart at sidde og
se på det kønne springvand. Og om en lille halv
time skulde der være musik; det kunde rigtig være
en morskab for doktoren at sidde og høre på.
Spillemændene var såmænd helt fornøjelige og der
kom de fineste folk i byen. Doktoren havde slet
ikke godt af at gå her ved den kedsomme gamle
havn; han trængte til opmuntring; han skulde
sandelig se andre mennesker.
Den gamle mand standsede, tog midt om stokken
og løftede den besværlig og pegede skråt hen.
Smilet blev bekymret ærbødigt.
Den bænk der ved vandet? Det var da ikke
den bænk, doktoren mente? Nej, det gik på ingen
mulig måde an. Doktoren kunde aldeles ikke tåle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
