Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
igen snart. Men så vil doktoren også nok love
mig., at han vil passe på ikke at komme for nær
til vandet. Doktoren skulde ikke sidde så yderlig
på bænken, men heller komme hen ved den anden
ende. Måske jeg må hjælpe doktoren med at
flytte sig. Ikke? Ja, så tillader doktoren vei, at
jeg går frøkenens ærinde?«
Den gamle mand åbnede ikke sin mund. Den
anden trak på skuldrene og skyndte sig afsted til
byen, ind gennem parken. —
.... »Det er mine hænder, jeg kan se — stive,
og grumsede synes de mig; hvis ikke mine øjne
er fulde af sort. Engang var de altid rene. Nu
ligger huden rynket som en handske, der er for I
stor. Jeg holder mine hænder i solen for at varme
dem; men solen er kold. j
Oppe i luften hører jeg fugle fare — dem med
spidse vinger og små hvin; jeg kender dem godt, j
de er hvide på bugen. De er levende og hurtige
og langt fra mig. Solen er langt borte og vand
og træer og den klare luft. Jeg sidder fremmed
udenfor, stryger mine stive hænder over de tynde
Iår, kulde henover knogler. Der er børn, som
skriger af glæde, de har røde kinder og slår benene
højt bagop; jeg sidder stille, smulrende, tegner med |
stokken i sandet og sletter ud igen. Hvis jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
