Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
også en røst, jeg kendte, så sleben og sød. Talen
flyder, med passende ord, rummelige, der må bløde,
pæne håndbevægelser til. En af byens fineste folk.
Jeg måtte da nok kende dig, nådigherre, højstærede
ungdomsven, du! — Jo, selv ved det mørke
færgested ! Du med din nette borgmesterfylde, dit velvillige
silkesmil, den vigende pande, høj og ren — he,
he! — og to bløde hagefolder, nedenunder. O så
pillen er han, smisker med de unge piger, taler
slebent og sødt og sætter fødderne så sirlig.
Du har haft én tanke, du: at få andre til at
udføre dit arbejd. Du har gjort én gærning, du:
at vise dit glatte ansigt, sukre din tunge og smile
vakkert.
Hvor de gule løv klæder ham; jeg er et
nøgent træ, afbarket, med hvide tørre grene.
Jeg kunde ønske, han stod der; så havde jeg
lyst at tage om min stok og puffe ham ud i vandet.
Jeg misunder ham ikke, at han lever, ingenlunde;
men biot for at se hans forskrækkelse over at dø
så — hvad jeg vilde sige — sådan som det ikke
hører sig til. Jeg mener det ikke virkelig: jeg
med disse halvdøde arme!
Nej, han er sikker på en rolig død i sine bløde
dun. Så hyggelig og pillent. Solen synker
pragtfuldt. Han slår ud med hånden: de sidder der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
