Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
Det var ingen svær bestilling; han skulde biot
sørge for, at tekedlen ikke gik af kog. Men han
vilde nok ønske, at mindst en af de andre var
bleven hos ham. Det sted, de lå, var ikke
morsomt ved højlys dag: en gul, grumset strøm
mellem skallede fabriksmure, som snese af sodede
kæmpeskorstene havde sværtet med deres evige
kulrøg. Og nu, da mørket tætnedes, blev her
dobbelt skummelt; murene langs bredden var sorte
som blæk; men skorstenene rakte røde
flamme-tunger frem; de lagde funklende urolige blodstriber
over det dunkle vand, så han kunde se, hvor de
små strømbølger løb og løb med deres onde
samvittighed. — Han fik hjemve og brugte et par af
styrmandens mindste eder til at bande ham, at han
ikke kom; han var træt og frøs, men turde ikke
sætte sig ind i den varme kabys; der vilde han
strax falde hen, og han skulde jo holde vagt; så
gav han sig til at trippe rundt om dækket og
kiggede sky og søvnig mod det fæle, fremmede
land med de gloende skorsten og det malabariske
sprog.
Da han engang drejede om fokkemasten for at
drive agter efter, så’ han pludselig to mænd
midtskibs; den ene var ved at gøre fangelinen til en
båd fast, den anden stod med hovedet inde i ka-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
