Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
men da han var færdig med at bande og havde
faet sit vejr igen, .sagde han, at han vilde dog
svippe lige en vending derover for at stikke dem
på næven; så kunde kokken imens dække bord og
koge tevand. Dermed pilede han ned i den
fremmede jolle og blev borte oppe ad floden. De andre
folk mente, at kokken såmænd gærne kunde spare
sig at låve bordet til; de skulde tage meget fejly
om styrmanden lod sig se på denne side midnat;
han var en rigtig skikkelig kegle og havde altid de
bedste forsætter, men en grusomt dårlig
hukommelse. —1 Det turde kokken dog ikke løbe an på;
de andre kunde sagtens; men hvis styrmanden nu
kom og bordet stod bart, var det ham, der fik
kløene. — Da deres egen jolle vendte hjem, drev
folkene rundt og mulede over, at de var nødt til
at blive ombord; men så viste det sig, at
letmatrosen ejede en guldskilling, og nu blev de
aldeles ustyrlige. • De skulde dog alligevel ind efter
den gamle; de kunde gå ud fra, at han ikke mødte
før kl. 12; de havde altså adskillige timer at
muntre sig i. De gik på hovedet i pøsene, rev
klæderne af og på, lovede kokken de forfærdeligste
tamp, hvis han ikke passede skibet godt, og væk
var de. Og sådan var han i løbet af en lille time
rykket op til kaptejn på skuden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
