Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
kun den gamle Mine gå i barndom; men døv er
hun dog ikke, og fruen råbte såmænd højt nok,
at nu tog hun langt væk, og at hun kom aldrig i
evighed tilbage hertil mere.«
»— hun kom aldrig i evighed tilbage mere?«
»Nej, det sagde hun; og gid jeg må synke
lige så langt ned i jorden her på stedet, hvor jeg
står, om det ikke er sandt hvert eneste ord. Og
så kørte de væk.«
Han stod en stund med vidt åbne øjne,
ubevægelig; kun stoleryggen, han holdt med begge
hænder, rystede lidt. Han stirrede barsk og
ihærdig på det gamle kvindemenneske, som hun krøb
sammen dér med lampen i sin ene hånd og den
anden under forklædet. Han syntes, han havde
aldrig set hende før. Nu tegnede alle rynkerne i
hendes ansigt sig overvældende tydelig med skarpe
skygger og den smalle næse og munden, der ståk
mimrende frem. Han skulde nok huske det ansigt.
Øjnene med de røde rande vakte hans interesse,
syntes ham mærkværdige, gådefulde, — de var på
en gang ondskabsfulde og sløve, men de løj ikke.
Hans tanker flokkedes forskende om dette gamle,
visne ansigt; det var, som de vilde bilde ham ind,
at der ikke var andet til i verden, han skulde
bryde sig om; og han vilde så gærne lade sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
