- Project Runeberg -  Koglerier /
254

(1895) Author: Niels Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

254

fange af den indbildning, man han vidste godt, at
i mørket bagved var der en øde hvirvel, kaos,
fuldt af ruiner. Han hugg stolen i gulvet og væltede
den og lod den ligge. Han havde nylig sanket én
op, nu kunde en anden tage denne. Hvorfor havde
hun væltet den stol derinde? Havde hun haft så
travlt med at komme afsted, at hun ikke kunde
give sig stunder til at rejse den? Men det var jo
umuligt, umuligt! Han vendte sig uden et ord og
gik ind i sin stue og følte sig så tynd i sine
klæder.

Han listede rundt på må og få med slåp
vilje, støttede sig til en stol, strøg hånden over
bordpladen, løftede en bog eller vendte en sax.
Langt borte kom der springende en tanke som et
lille blus i blæst: det var naturligvis narrestreger
det hele, hun vilde gøre løjer med ham, hun kom
farende frem, når han gik mest modfalden, hun
måtte have gemt sig etsteds i huset, det var en
uforsvarlig kådhed, men —. Han troede ikke på
det, tændte dog et lys og søgte hid og did. Men
hans øjne fulgte mest den viftende flamme og de
urolige skygger, der løb op og ned ad væggen og
svulmede og svandt ind. Han lyste rundt i
sovekamret, der var kun de to kolde senge, tilsidst
satte han lyset på bordet i sin stue, tog selv plads

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:03:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/koglerier/0266.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free