Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
gjorde ham den sorg. Han stolede så trygt på
dem. Han kunde have lagt hele sin velfærd i
Junges hånd og sovet rolig natten derpå. Et
menneske, der var bravheden selv, med hjærtet på
læberne, de ærligste øjne, hensynsfuld, trofast og
varsom. Og hun, der syntes så hyggelig tilfreds,
ikke jublende glad, nej hvorfor, hvem var det, hvad
behøves det? Men der lå altid som en skyfri
himmel over brynenes sorte buer. Hun mindede
ham tit om en blød kat, der spandt magelig i den
lune kakkelovnskrog. Sådan som hun sad
derhjemme om aftenen, og den hvide fyldige hånd lidt
dovent gik op og ned med broderenålen. Hun
holdt af velvære, hun var pyntelig og pillen, angst
for søle, hvor kunde hun da pludselig blive vild og
fare på gaden. Junge var jo heller ikke velstående
sådan; hvor kunde hun med sine vaner tænke
på —! Hos ham selv fik hun alt, hun ønskede
sig. Hvis hun havde været forskruet eller
letfærdig eller lidenskabelig, men ingenlunde, hun var
pålidelig og forstandig, dog heller ikke overdreven
kløgtig; det kan være farligt. Han havde ikke haft
den fjærneste grund til at ane uråd; derfor kom det så
overvældende. Han var så forvisset om, at han gik
på fast stengrund, så var det pludselig gyngeis med
det sorte, kolde vand nedenunder. Junge havde jo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
