Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
265
slå kedsomheden ihjel og heller sjasker afsted i slud
og søle, end de vil sidde og se ind i sig selv.
Det tør de ikke, de er bange for ensomheden og
tomheden. Nå, hvem er ikke det? Han turde
heller ikke sidde ene. Javist, men grunden var
dog lidt forskellig; han havde ulykken over sig.
Ulykke! følte han det egenlig som en ulykke?
Var han så vis på det? Når han så’ rigtig
tilbunds, var det så ikke bare en selvisk ærgrelse
over de mange ubehageligheder, skandalen, savnet
af en smuk kone til at hygge i huset, en
sengefælle? Når han skulde være helt ærlig, kriblede
der så ikke inderst i hans harme en lille bitte
lebendig orm, der krøllede sig af vellyst, for nu var
der dog udsigt til nyt liv for ham, en anden
ungdom, søgang, eventyr, en mulighed for at vinde
nye kvinder, en yngre hedere hustru, forandringens
fryd; gik han ikke også og pyntede sig en kende
med sin sorg, ynkedes over sin skæbne, skøndt
han godt vidste, at han igrunden slet ikke var så
ynkværdig. Listede han sig ikke ganske hemmelig
til at trække billederne frem af de kvinder, han
kendte, og gik dem igennem, prøvede deres
egenskaber, overvejede, om de kunde være tjenlige, om
de havde noget tiltrækkende, som Astrid manglede.
Eller var det ungkarlelivets nydelser, der lokkede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
