Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
og havde sagt: synes De ikke, der er noget
underligt i, at Deres kone og ven er sådan og sådan
overfor hinanden? — han vilde have let ham op i
øjnene". Nå, men det var så rasende unyttigt at
gruble over det og over nogetsomhelst. Det
virkelige var, at han gik på en række skidne, glinsende
fliser og så’ en mængde snavsede ben gå forbi.
Han var træt og sløv, og en gang imellem var det
som stenbroen gyngede under ham. Og den
underlig slimede smag i munden, og noget gnavede sig
smærtefuldt frem i hans indvolde. Han havde jo
heller ingen middagsmad faet; han var sulten; han
vilde have noget at spise; hvorfor skulde han ikke
gøre sig tilgode med mad og drikke; det var
glæder, man kunde tage og føie på; de sveg ham
ikke, de blev ikke til pap i munden. Han vilde
gøre sig lystig og holde gilde ene mand. Hvad
skulde han tage, hum, hum! Østers eller lax?
Dyreryg med bourgogne ? And i oliven ? Hans
tænder løb i vand, og hans mave skreg.
Men så gik han op i en kafé og fik sig noget
smørrebrød og kaffe; han vilde netop ikke have
spiritus, ingen kunstig opstramning. Han spiste
grådig med hovedet nede over tallerkenen; det
gjaldt biot om at stoppe føde i sig og blive mæt;
han gjorde sig næsten umage for at spise så plumpt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
