Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
299
vi afsted, så den hvide sø sang om os. Hans
Peter trak, til hans åre stod krum som min hånd,
— sært, den ikke røg i splinter. Jeg knækkede
den ene åretold og gik forover på hovedet og slog
mine knoer til blods. Men jeg mærkede det først
bagefter, da de begyndte at svie.
Blæse være med det, om vi ellers havde haft
gavn deraf. Men vi så’ ingenting andet end søen,
som gik op og ned og blinkede i solen. Søen havde
gabet over dem som en flodhest og slugt dem. Har
du nogensinde set en flodhest? Det er
forskrækkeligt; de gaber, så munden går lige op til hjærnen.
Den båd var gemt godt, sunken på det dybe vand.
Vi rodede lang tid rundt, men fandt ikke spor af
dem. Ja, det er sandt, noget fandt vi. »Hvad
er det, som gnistrer der i solen?« sagde Hans
Peter. Det var de første ord, nogen af os sagde,
fra den stund vi så’, de var væk. Vi bar ned
efter blinket. Så var det en sherryflaske med en
lille sjat vin i og spunds for. Vi kunde begge to
have trængt til at styrke os ovenpå det mas, men
hverken jeg eller Hans Peter havde sind til at
drikke af den flaske. Hans Peter vilde have slået
den istykker mod en åretold. Men jeg fik den fra
ham og tog den med. Jeg har den hjemme hos
mig selv endnu.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
