- Project Runeberg -  Kongelig Elskov : Anna Boleyn : historisk Roman fra Renæssancetiden / I /
14

(1904-1905) Author: Palle Rosenkrantz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

14

Dejlighed mod den ene »Venus Anadyomene«,
dejligere end alle de andre ved den Glans af kvindelig
Fuldkommenhed og Skønhed, der som et Bundt af
Straaler spillede fra hendes Legeme mod de hundrede
Øjne, der vendtes mod hende.

Der steg en Summen af Undren fra hver Mand i
Hallen, og Kvinderne fornam tavse den dybe Vælde,
der ligger i deres Skønheds Magt, og følte sig sikre i
Sejr.

Venus, Kærligheds-Gudinden, der steg af Havet til
Menneskers dybeste Glæde, til Menneskers bitreste
Sorg, straalede som et lysende Undersyn fra Hallens
Dyb over Skarlagen og duftende Blomsterflor,
herskermægtig ved sin alt besejrende Skønhed, men dertil
gudestærk ved den Kunst, hvormed denne Skønhed
beherskede alle Midler.

Enhver dejlig Kvinde, mod hvem alles Blik i
Faklers Skær efter Vin og Maaltid vendes, under sagte
sansebetagende Musik, vil bedaare og tvinge Mænds
Villie under sit Herskersepter; men denne Kvinde var
dejligere end alle, ikke alene ved sit Legemes
Skønhed, men ved den bevidste Kunst, hvormed ethvert
Middel var taget i hendes Maals Tjeneste.

Hendes Nymfer var klædte i Flor, hvorigennem deres
Legemer skimtedes, deres Lemmers Runding kunde
følges; men hun var fuldt paaklædt i kongelig Pragt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:07:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongelskov/1/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free