Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
Men dette var en Statsnødvendighed, sagde man, og
Skylden lagde man paa Wolseys Skuldre; han bar den,
som han bar alt.
Folket, store og smaa, klyngede sig efter de mange
bitre Borgerkampe til Kongen med dyb Kærlighed og
rigt Haab. Kongen tog mod Folkets Kærlighed med
Glæde og smilede vennesælt i sin kongelige Pragt.
Udyret, som findes i hvert Menneske, og som, om det
findes i en Konge, truer Folket med Blod og Vold,
slumrede endnu dybt inde i Kong Henriks Bryst. Den
Kvinde, der skulde vække dette Udyr, saa Kong
Henrik den Aften for første Gang og elskede hende ved
første Syn.
Der lød en sagte Musik, og dybt i Hallens Inderste
droges et Tæppe til Side. Der gik en Mumlen af
Beundring gennem Mængden, medens Faklers flakkende
Lys faldt over en Forhøjning, dækket med skarlagen
Klæde og strøet med et duftende Blomsterflor.
Seks unge dejlige Kvinder, hyllede i gennemsigtigt
hvidt Flor med gyldne Ringe om de udslagne Lokker,
knælede for en gylden Tronstol, hvori
Kærligheds-Gudinden, den skumfødte Venus, sad med Scepter i sin
udstrakte Haand og Krone paa sit Hoved.
Dejlige at skue var de seks, og deres spæde, fine
Lemmer skimtedes gennem Floret, hvide og bøjelige,
som hugget i Alabast. Men Blikket gled over deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
