Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
En eneste dyb, mægtig Følelse, stærkere end alt
det gode i ham og alt det onde, ejede han, og det
var hans Kærlighed til Anna Boleyn.
Han dulgte den for alle, kun ikke for hende. Men
Anna stod ham imod. I sine Sange førte han
Kampen mod hendes Kulde. Snart bævede Strengene paa
hans Luth i hed Elskov, snart søndredes de i Smerte,
snart klang de vemodsfulde, snart skurrede de i
Disharmoni. Hoffets Damer sang Wyatts Sange, der
ejede Udtryk for al Elskovs Lykke og al Elskovs
Kval. Men at de gjaldt Anna, vidste ingen.
For herom tav Wyatt, og Anna talte ikke heller
derom.
Hoffet var i Greenwich, syd for Themsen, nogle
Mil fra London, i et Slot, som Henrik VII havde
indrettet for sit Hof. Annas Fader var avanceret til
Kongens Kammerherre, og Anna var ved Hove. Der
var gaaet nogle Maaneder siden Festen i Hampton
Court. Kongen havde straks nærmet sig Anna, men
hun havde sænket Hovedet som en bly Viol.
Kong Henriks Elskerinder nød kun en kort Lykke.
Elizabeth Talbot, som havde født Kongen en Søn,
hans Kæledægge, Hertugen af Richmond, var forvist
fra Hoffet, og Kongens hedeste Attraa holdt knap et
Maaneskifte ud. Den ridderlige Kong Frans lagde
sit Rige for den Kvindes Fod, han elskede. Kong
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
