Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
Henrik spiste sine Veninder af med en Klædning i
Nytaarsgave.
»Forsigtighed, mit Barn — med Lempe lister man
Æg i en Humlesæk« — sagde Thomas Boleyn, som
var af den herligste Pandartype, Chaucers Digtning
har skabt. »Jomfru-Dyd er en skør Vare, men
derfor kostbar og rar.«
Thomas Boleyns kloge, faderlige Ord var overflødige,
Anna kendte sit Værd.
Hun sad paa Terrassen mod Themsen og saa over
den grønne Plads, hvor Kong Henrik spillede Tennis
med sine Yndlinge. De spillede højt, og Kongen vandt,
men han vandt sine egne Penge, fordi hans Skatmester
ynkedes over Adelsmændenes Tab og holdt dem med
Spillepenge.
Kongen spillede fortræffeligt, han førte sit store, svære
Legeme med fuldstændig Herredømme; hans fine lyse
Hud skinnede gennem den lette Skjortes Silkemasker,
hans Kinder glødede, og Solen spillede i det gyldne
Skæg. — Men han var fed og skaldet.
Anna elskede lokket, kruset, tæt Haar, helst brunt.
Hun kunde lade sine Fingre glide igennem dette Haar,
gemme de hvide Fingre i det krusede Pur og se ind i
store brune Øjne — som Wyatts. Kongens Øjne var
vandblaa og ikke lidt udstaaende.
Og hvor han talte slet fransk!
Anna talte dejlig fransk, hun skrev det rædselsfuldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
