Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
saa dybt i en brunøjet Piges Øjne, der var ham, Kirkens
Mand, som en Hustru i hans Hus i de svundne Aar, da
Skygge faldt over hans Liv, og Lykken smilede til ham
fra en Krog ved Arnen, hvor denne Kvinde bar hans
Barn ved sit Hjerte.
Der steg et Suk fra Dybet af hans Bryst, en Kvindes
Elskov var ham mere end selv den tredobbelte Krone,
men ingen maatte vide det — ingen. Stjaalen Lykke var
den præsteviede Mands Lod.
Hvor denne Pige var skøn!
Lord Rochford knælede endnu. »RejsEder, Mylord,«
sagde Kardinalen. »Eders Datters Uskyld taler Eders
Sag, men det er min Vilje, at I og hun ufortøvet begiver
Eder til Hever, Eders Borg i Kent. I for at bevare Eders
Gods og Titel, hun for at bevare sin Uskyld, det
kosteligste Klenodie, Gud har givet hende.
Gaa, min Datter, jeg vil bede for dig.«
Audiensen var forbi. Anna fnøs, og Thomas Boleyn
trippede som en Gaas paa en Rist. Men Kardinalens
Vilje var Landets Lov. Den skønne Plan var bristet.
Northumberlands Jarlekrone blev aldrig Annas Eje.
Da de to stod foran Kardinalens Slot, hørte de
Pauker og Trommer, og i en pragtfuld Bærestol bar otte
sortklædte Mænd Englands Dronning forbi, medens
Folket jublede og raabte hendes Navn med Velsignelse.
»Fader,« sagde Anna. »Se, hvor Folket tilbeder denne
Kvinde, hør, hvor de jubler. Og hvad er hun — en frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
