Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
med, der ikke kender Folket, og som Folket ikke
kender. Det er Dronningen, de tiljubler, Dronningen, de
tilbeder. I gamle Dage var Dronningen en engelsk
Adelsmands Datter. Tror Du, Fader, den Tid kan vende
tilbage?«
Thomas Boleyn greb sin Datters Arm: »Ti, hvis du
har dit Liv kært og mit. Saa du ikke, hvor hans Øje
brændte ondt, da han nævnte Buckinghams Navn. Jeg
saa Hertugen dø, og da følte jeg, hvad Kongens Had
betyder. Den Mand kan nære Kongens Had med sin Tales
Ved.«
Anna hævede Hovedet: »Jeg taler ikke om Kongens
Had, men om Kongens Kærlighed.«
»Kongens Kærlighed,« sagde Boleyn, »er stakket
Springdans, der varer fra Sol staar op til Sol gaar ned.
Din Søster.....«
»Fader,« afbrød Anna, »Kongelig Elskov skal næres
i lange Tider, før den flammer, og flamme skal den, ikke
blusse. Kom — nu er Tiden inde, hvor jeg skal raade
for Slægten, som den, der er stærkest. Der er et Blink i
Mænds Øjne, naar de vendes mod mig, der var det i hans,
saa du det? Der er det i Kongens. Kom Fader. Nu
rejser du og jeg. Kan hænde det bliver os, der byder ham
at rejse — rejse langt langt bort.
Kongen sendte Bud til Kardinalen, at han drog mod
Nord for at jage. Budet traf Kardinalen kort efter, at
Thomas Boleyn havde forladt ham, og Budet var Wyatt.
Palle Rosenkrantz : Kongelig Elskov. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
