Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
»Gud velsigne dig, var der mange som du i England,
laa ikke alt Arbejde paa en svag Mands Skulder. Men
selv du — du digter og øder Tiden, skønt Gud gav dig
herlige Gaver.«
Wyatt fæstede sit Blik fast og roligt paa Kardinalen.
»Jeg digter, Eders Eminence, fordi Rigets Tøjler ligger i
en Haand, som altid var hævet mod Englands Adel og
mod Folket.«
Blodet steg Kardinalen til Kinden. »Taabelige Dreng,
ser du da ikke ud over din egen Næse? Vover du at
dømme mig — du som ikke kender en af de Tanker, der
lever herinde, — herinde, hvor alt det fødes, som bliver
Handling i dette Land. Haanden hævet mod Englands
Adel. Ja, du har Ret, mod dem, der udsuger Landet og
handler med det, som det var deres, som Kongen var
intet, som Jagt, Svir og Dobbel var alt og Jorden kun
Græsgange for deres Faar.
Mod Folket. Ja, du har Ret: mod Pøblen, der larmer
og hujer, der æder og drikker sig selv til Dom, mod den
stinkende Hob, der slaas om de Ben, der kastes til dem,
som Hunde.
Men det er min Agt at rejse Folket, at drage det ud af
Vankundighed, at binde Baandet mellem Hersker og
Folk til Landets Ære. Gennem Kundskab gaar alene
Vejen til Magt og Velstand, og kun ved Viden dygtiggøres
den lille Mand til at være den stores Lige. Som i Kirken
hvor den naar frem, der er værdig til at naa frem for det
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
