Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Kardinalen tog venligt imod ham. Han spurgte, om
Wyatt kendte Annas Planer, han var jo hendes Frænde,
og Wyatt svarede Ja. Saa meddelte Kardinalen ham,
hvorledes dette stred mod Kongens Ønsker, og spurgte
ham smilende, om han troede, den skønne vilde finde
sig i sin Skæbne.
Wyatt svarede roligt og alvorsfuldt:
»Eders Eminences Befaling er hende en Lov, Eders
mindste Ønske mere end en Befaling.«
Kardinalen lo: »I har Ord for at være en ærlig Mand,
Thomas Wyatt, det mener hun ikke.«
Wyatt saa op. »Der ligger ringe Vægt paa, hvad et
ty-veaars Pigebarn siger og mener om Kardinalen af York,
Legat a latere for den hellige Stol: Sagde hun ikke det,
jeg nævnede, saa burde hun sagt det. Virkningen bliver
den samme.«
Kardinalen førte sin Haand til sin Pande. »Om jeg
vilde, Thomas Wyatt, kunde jeg sige Eder Ting om den
Pige, som« — han standsede i sin Tale.
Wyatt saa vist paa ham. »Det er overflødigt, Eders
Eminence. Hverken I eller nogen anden kan sige mig
noget om denne Pige, som jeg ikke ved. Jeg græder ikke
den Dag, hun rejser. Det vil falde svært for Eders
Eminence og mig at finde samme Bøn at bede. Og dog tror
jeg, denne ene kunde vi bede sammen. Gid hun ikke
maa vende tilbage til Hove.«
Kardinalen saa alvorligt paa Wyatt. »Søn,« sagde han,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
