Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
om hende knælede hendes Damer i Sorg, blege og
tavse, de vovede ikke at spørge, men Sendebudet talte
om Riddernes Død, nævnede med sænket Hoved de
faldnes Navne, og Kvinderne græd.
Anna mindedes, hvor fremmed hun var i alt dette,
hendes Hjerte bankede som før, og medens Kvinderne
græd, og Fyrstinden vred sine Hænder i navnløs Sorg,
knælende ved Tronstolens Fod, drog hendes unge
Frænde hende i Læ fra det flammende Baal bag tykke
tunge Tæpper og tog hende i sine Arme under hede
Kys. — Saa var det med et, som den smukke Sanger
voksede og skiftede Skikkelse, blev Kong Henrik, som
han stod hin Aften i Hampton Court, bøjet mod Venus
med blussende Kinder og skælvende Læber, Kong
Henrik selv.
Anna drømte. Maanestraalerne sneg sig listende om
Murkanten, faldt over hendes Hoved; hun sad bøjet
tilbage, medens Minderne bølgede om hende. Hun
hviskede med et Smil: Kongelig Elskov — og
Drømmene drog et Tæppe for hendes Tanker, medens
hendes Sanser legede med Minderne i Drøm.
Da klang med et gennem Natten en spæd, svirrende
Klang, som en Guldsmed, der flyver over Vandet,
medens Solen synker. Anna rejste sit Hoved som en
lyttende Raa — dæmpet kæmpede Tonerne sig frem
dernede fra, klatrede ad Vedbendens Skud mod hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
