Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
Siden da løber alle Mennesker rundt og søger deres
bedre Halvdel — Munken fortalte mere, men til sidst
maatte Fyrstinden tysse paa ham, og Damerne sagde,
at det, han ellers vilde have sagt, var for slemt for høviske
Øren.
Men morsomt var det, og sandt er det ogsaa, navnlig
da med Mændene, skønt Kvinderne jager ogsaa Mænd.«
Wyatt havde rejst sig, han stod ved Vinduet i
Maane-lyset, der faldt over hans høje, ranke Skikkelse og over
hans krusede Haar og Skæg.
»Symposion, Anna! Platons herlige Symposion. Men
denne platte Munk, hvis store Lærdom og skarpe Vid
forresten er mig vel bekendt, har kun fortalt det plumpe,
det Platon har lagt i Munden paa Sokrates’ Fjende
Aristofanes. Du skulde kende dette Verdens ypperste
Digterværk, skrevet i en Tid, da Menneskene evnede at
digte paa Prosa, den Fonn vi nu bruge til tørre
Krønni-ker, Handelsbreve og Stats-Depecher. Den store Platon
skrev sine Digte uden Rim og Verslinier, og Apollons
Lyre sang i hver Strofe. Symposion er Platons Hymne
til Eros, Kærlighedens Gud, som Agaton ogPhædros
berømmer, og hvorom den store Mester Sokrates taler med
Platons Tanker ved det Drikkegilde, som aldrig vil
forglemmes. Tro mig, Anna, Verden er én, og som
Mennesker elsker omkring os i Borge og usle Hytter, har de
elsket i tusinde Aar, der svandt, vil de elske i tusinde
5»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
