Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
Skønhedstrang dukker i dette Hav som
Skønhedsgud-inden, der steg af Havet for at vende tilbage dertil. Det
skønne bliver det, der aldrig forgaar, og den, der
erkender det skønne, gaar Vejen til Udødeligheden.
Alt dette er Eros’ Værk.«
Anna løftede Hovedet: »Altsaa Eros er Skønhed, kun
det skønne kan Mennesker elske.«
Wyatt svarede med et lille Smil: »Den gode Sokrates
var Filosof, og for ham var Skønhed noget andet end
for Margrete afAlençons Damer — skønt den Skønhed,
Sokrates elskede højst, var den straalende Alkibiades,
der, efter at den vise Mand havde talt, fra Svirelag med en
sortlokket Pige i Arm stormede ind i Hallen, hvor de
kloge Mænd sad om Bordet, og smykkede dem med
Vedbend og Violer.
Hellas, Anna — mod Hellas staar min Hu, men
Ottomanerne har lagt Parthenon øde, og Athen er en
Grav. For Parthenon gik jeg i Leding mod Tyrken i
ærligt Korstog; at frelse Fidias’ dejlige Kunstværk var
mig en herligere Kamp end at drive Ottomanerne bort
fra en smuldrende Grav, der ovenikøbet er tom.«
Wyatt tav, og hans Tanker vandrede vidt over Hav.
»Thomas,« sagde Anna, »vilde du ønske at leve evigt i
Eftermæle?« Wyatts Ord om Ærgerrighed havde slaaet
Rod i hendes Sind.
»Ja,« svarede han, »det er mit Livs Maal, som det er
enhver Ynglings. Mit Navn maa ikke dø med mig.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
