Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
»Vil du være Kongens Frille, Anna, som din Søster
Mary var det, til han blev led ved hende og gav hende
bort til den ringeste i sit Følge? Du kan ikke nægte det.
Dette er Sandhed, hvor meget I end søger at dølge det.«
»Nej, Thomas, Kongens Frille vil jeg ikke være. Jeg
har jo sagt dig, jeg vil den gyldne Ring, der smykker
Dronningens Pande. Og kunde du se mig som Jarl
Percys Hustru, kan du vel ogsaa taale, at Kongen sætter
Fæstering paa min Finger. Jeg vil være hans Hustru,
Landets Dronning, det vil jeg være, og dog tusind Gange
hellere end det vil jeg være din Elskerinde, Thomas.
Men den, Englands Konge kaarer til sin Dronning, maa
være Mø — det ved du. Din Hustru kan jeg ikke blive,
din Slegfred vil jeg ikke være saa lidt som Kongens. Din
Dronning vil jeg være, og som din Dronning vil jeg elske
dig, højere end mit eget Liv, og du skal synge herlige
Sange om vor Elskov. Saaledes fører Eros os begge mod
Udødeligheden«.
Hun lagde sin hvide Arm om hans Nakke og drog
hans Hoved mod sit Bryst, — hver Tanke, der ikke var
hende, veg for hendes Aandepust, hun kyssede hans
Pande med et eneste let Kys.
Morgentaagen steg kold og klam fra Slotsgraven og
lagde sig i Vedbendens Blade i Karmen og i hendes
Haar, som flød over hendes Skuldre og Hals. Saa bød
hun ham gaa, og han gav hende sit Løfte, som han vilde
givet hende sin Sjæl for al Evighed i fast uopløselig Pagt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
