Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
i et Saar. Hvide som Lilier, røde som Roser, hver
Fingerspids Naturen ødselt gav en Perle. Du holder i din
Haand mit Hjerte, elskte, saa ræk mig da din Kærlighed
igen, og vil du ikke, godt, saa stram hver Sene i denne
bløde, hvide Haand og riv mit Hjerte ud, befri det fra dets
Kval og end min Nød.«
Anna lo og bøjed uvilkaarlig sin lille Finger ind i
Haanden; paa Spidsen af denne manglede en Negl, den
eneste Lyde hendes Legeme bar. »Min Digter Thomas —
hørte du ikke, hvad jeg bad dig om — ikke om et
El-skovsdigt, men om et kongeligt Bud. Lad Kongen kalde
mig til Hove, og jeg kommer.«
Wyatt slåp hendes Haand.
»Om jeg gør, som du vil — vil du saa være min?«
»Om du gør, som jeg vil i alle Maader, vil jeg være din,
Thomas Wyatt — din alene.«
»Naar —?«
Anna løsnede en gylden Kapsel fra Kæden, der hang
om hendes Hals, trykkede den til sine Læber og rakte
Wyatt den.
»Thomas,« sagde hun og saa ham fast i Øjet. »Den
Dag, du bringer mig denne Kapsel med en Lok af
Kongens Haar, som han byder dig at bringe mig som sit
Hjertes Dronning — den Dag, Thomas Wyatt, er jeg
din.«
Blodet veg fra Wyatts Kinder, han traadte et Skridt
tilbage, og hans Blod blev som Is.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
