Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
»Og dine Løfter til mig?« spurgte Wyatt.
»Det er Tid at minde mig om mine Løfter, naar
Maalet er naaet. Vil du ikke tjene min Sag, har du din
Frihed, Thomas. Jeg kan fuldføre den uden dig.«
Wyatt rejste sig, kyssede hendes Haand og tav.
Hun saa smilende paa ham og sagde halvsagte med
stærk Betoning: »Jo haardere Strid, des sødere Løn.«
I de Dage handlede Wyatt som i en Drøm. Han bragte
Kongen Brev og Bud fra Anna, der syntes at fjerne
Kongen Mile fra det Maal, han higede mod.
Kongens næste Brev til Anna lød saaledes :
Ved at overveje med mig selv Eders sidste Brev har
jeg lidt svære Lidelser, idet jeg ikke vidste, om det var
til min Fortræd, som det syntes i mange Punkter, eller
til min Fryd, som det syntes i andre. Jeg bønfalder
Eder i dybeste Alvor at lade mig vide hele Eders
Hensigt, hvad vor Kærlighed angaar. For jeg maa
nødvendigvis erholde dette Svar fra Eder, nu da jeg i et Aar
har været ramt af Kærlighedens Pil og endnu ikke ved,
om jeg skal fejle eller finde min Plads i Eders Hjerte og
Tilbøjelighed. Denne Usikkerhed har hindret mig i
nogen Tid at kalde Eder min Herskerinde, da I kun
holder af mig med almindelig Hengivenhed, og derfor
passer dette Navn ikke for Eder, thi det betegner et
singularis, som er meget langt fra det almindelige. Men
hvis det maatte behage Eder at opfylde en sand loyal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
