Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
forlenede hende med en saadan Ynde, at den helligste
Eneboer vilde have tabt sin Rosenkrans af sin famlende
Haand ved Synet deraf.
Han saa, det var ikke hende, han søgte, og trods
hendes Dejlighed forlod han hende med Hast, hurtigere end
han var kommen, med haarde Ord mod Herskerinde og
Tjenerinde.
»Eders Daarskab,« sagde han, »og hendes Ondskab,
der har befalet Eder at være her, skal ikke kunne gøre
mig anderledes, end jeg er. Forsøg at være en dydig
Kvinde, jeg skal saavist ikke hindre Eder deri.«
Saa gik han meget vred, og det varede længe, inden
hans Herskerinde saa ham.«
Anna tav, men hendes Tilhørere talte ikke, de vidste
jo godt, at saaledes plejede Margretes Noveller ikke at
slutte, og de vilde ikke bedrages for den Elskovs Sødme,
der sluttede de smaa Fortællinger som en yndig
Arabeske om et fint lille Billede.
Anna smilede skalkagtig og fortsatte med et lille Suk:
»Nu er imidlertid Elskov aldrig uden Haab, og den
lod da ogsaa denne unge Mand forstaa, at jo større og
mere anerkendt hans Standhaftighed var, des længere
og saligere vilde Nydelsen blive. Den Skønne, som
havde hørt alt, var nu tilfreds og saa overrasket ved hans
Kærligheds Vælde og Fasthed, at hun med
Utaalmodighed higede mod Gensyn for at husvale ham for det onde,
han havde lidt for at bevise sin Elskov. Og da hun saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
