Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
ham første Gang, talte hun saa ærligt og saa ømt til
ham, at han ikke alene glemte alt, hvad han havde
udstaaet, men endogsaa følte den saligste Glæde ved sin
Lidelse, da han saa, hvorledes hans Standhaftighed
belønnedes, og hvilken Tillid hans Kærlighed havde vakt.
Der mødte ham ingen Modstand paa hans Vej, hans
Arbejde og hans Kærlighed kronedes, og den Skønne
gav ham alt, hvad han kunde haabe og ønske.
»Jeg beder Eder, mine Venner, nævne mig en Kvinde,
hvis Elsker har været stærkere, taalmodigere og mere
trofast,« sagde Fyrstinden til os, »thi I skal vide, at den,
der har været udsat for Fristelser som denne, finder de
Fristelser smaa, som Kunstnerne i deres Billeder stiller
den hellige Antonius for Øje. Den, der formaar at være
kysk og taalmodig, Ansigt til Ansigt med Dejlighed og
Elskov paa Tid og Sted efter Kvindevalg, tør sikkert
gøre Regning paa at eje Dyd nok til at besejre alle
Djævle under et.«
Den franske Dronning, Mary Tudor, talte først.
»Skade kun,« sagde hun, »at den unge Mand i din
Fortælling, Anna, ikke traf en Kvinde, der var lige saa dydig
som han. Saa vilde denne Elskov have været den
ædleste og skønneste, hvorom jeg nogensinde har hørt
Tale.««
»Hvad er i Grunden vanskeligst?« sagde Husets
Herre, Thomas Boleyn, med et Blink i Øjet, »den første
eller den sidste Prøve?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
