Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
som Kongen underliden beærede med sin
Opmærksomhed, naar Anna viste ham for megen Kulde.
»Nej,« sagde Margaret med let Rødme paa Kind.
»Første Gang var han stærk, taalmodig og Mand af
Ære, anden Gang var han trofast, som det bør sig en
ret Elsker at være.«
Den franske Sekretær, Chevalier de Croy, stod lænet
til Margarets Stol: »Jeg kunde ønske at vide, hvorledes
det senere gik, lige saa nøjagtig som vor skønne og
dydige Værtinde har beskrevet det, der gik forud. Lidt
nøjagtigere maaske. Saa skulde jeg straks have sagt, om
det var Dyd, der bestemte hans Færd, eller for
Eksempel en vis Kejtethed.«
Den unge Franskmand smilede, men Englænderne
forstod ham ikke ret. I Lyon vilde Latter have hilst
hans Ord.
Kongen havde rejst sig og sagde vendt mod Anna:
»Historien er god som alle min skønne Søster af
Alen-çons Historier. Men Gudsdød! hvad beviser den andet
end Kvindens Magt over os dumme Mænd, der elsker
og aldrig faar Elskovs Løn uden Omsvøb. Alle Kvinder
er ens. Hvad skal det Spilfægteri til? Er det saaledes,
man vinder en Kvindes Elskov? Saa hellere hugge til,
bruge Vold, om galt skal være, tvinge hende eller
betvinge hende. Der er jo ikke den Pige til, der ikke vil
lade sig bede i Tider. Saa er der andre, der kræve, at
man altid skal være i deres Nærhed, og med nogle er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
