Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
»Den sidste,« sagde Wyatt skarpt; »thi der gives
ingen værre Fristelse end Foragt og Vrede, det er
Kærligheds Død i en ærlig Mands Hu.«
»Jeg anser den første for den vanskeligste,« sagde
Anna roligt; »thi for at holde sit Ord skulde han
overvinde sin Kærlighed og sig selv. Det falder stundom en
Mand svært.«
Sir William Compton, der sad som en Silen,
tilbagelænet i en Armstol med korslagte Ben, faldt ind med
en kort Latter: »I det første Tilfælde var han en Nar, i
det andet et Fæ. Det er min Mening.«
»Sir William har Ret,« sagde Kongen. »Elskede hun
hain, led hun mere ved hans Tilbageholdenhed end
han, hun vilde kun gøre sig bedre, end hun var. Hun
maatte dog vide, at det Bud gives ikke, den Ed gives
ikke, intet gives der i den hele Verden, der kan byde
Kærligheds Vælde en Mur. Hun dulgte kun Last under
Dydens Kaabe, hun søgte at faa ham til at tro, at hun
kun kunde vindes ved en overmenneskelig Dyd. Og
som Sir William siger, anden Gang var han et Fæ. Ved
Jupiter! man skylder den Kvinde meget, der viser sin
Elskov i Gerning. Den anden var langt mere værd end
den første.«
»Og desuden, Eders Naade,« føjede Anna drillende
til, »han havde jo Undskyldning nok i sin Ærgrelse og
Harme. Synes du ikke ogsaa, Margaret?«
Anna saa paa den unge, smukke Margaret Shelton,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
