Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
Her søgle han Fred i Studiet af Platon, Demostenes,
Lukian, Seneca og Cicero, her granskede han den hellige
Skrift og skrev sine hvasse Indlæg mod Billedstormeren
Dr. Martin Luther og hans formastelige Lære om
Kirkens Brøst, den hellige Kirke, som More elskede og
agtede som den eneste Vej til den Salighed, der skulde
afløse denne Verdens Forkrænkelighed og Syndenød.
Thomas More var den kloge, klare, græske Filosof og
den ydmyge katolske Kristen i en Person. Han var
gaaet samme Vej som Sokrates, men der, hvor denne
stoppede og satte Oraklet i Delfi og sit eget Dæmonion
som Kilde til alt, havde More sat den hellige romerske
Kirke og opnaaet at bringe en vidunderlig
Sammenstemning mellem det dybeste Forskersnille og den jævneste
Hengivelse i Troen.
Hans »ikke at vide« var blevet et fast »at tro«.
Intet Under derfor, at de unge søgte ham og gerne
lyttede til hans Tale, ihvorvel han sjeldent opbyggede, men
snarere paa Sokrates’s Vis rev ned paa det, de selv havde
bygget, og tvang dem ud i det store intet, hvor det gjaldt
at vælge det ene rette.
Mores Overbevisning var den, at Tro ikke kan læres,
men springer indefra som en Kilde. Intet Menneske kan
med Magt drives til Tro. Derfor bør ingen straffes for
Vantro, men Vranglæren, den Lære, der netop vil tvinge
til Tro, bør de sande troende med alle Sjælens Vaaben
bekæmpe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
