Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
inde bag Fordommes og Selvretfærdigheds Mure.
Under Smilet glimter et ondt Blink i Øjet, og Tungen
saa-rer som en hvas Pil.
More var en from Mand, men ingen hellig Mand;
hans Smil var fromt, ikke helligt. Dog var det
overbærende i sin Fromhed, og dets Overbærenhed var mild
og vennesæl. Mores Smil var den videndes Smil, dens,
der forstaar meget og tilgiver alt.
Wyatts Bryst hævede og sænkede sig, hans Hjerte
bankede voldsomt ved hans egne Ord. Han havde talt,
og de stærke Ord havde avlet endnu stærkere. Ordene
glødede og varmede hans Tanker ved deres Ild, og da
han tav, dirrede han som en Ganger efter et voldsomt
Løb.
Men More smilede, og hans klare Øjne hvilede paa
den unge Mand med et Blik, der strøg hans Pande som
Rytterens Haand stryger Hestens dampende Bringe.
»Du kæmper mod Guder, Thomas Wyatt,« sagde
More. »Du stabler Ossa paa Pelion for at storme
Olympen, unge Titan. Men over Skyerne klemmer Zeus
Tordenkilen i sin Haand. Du vil ligge under i Kampen,
unge Mand.«
Wj^att hævede sit Hoved : »Det er Mands Lod, som
det var Titaners. Men Kampen mod Guderne er Livet.
Det var altid mit Løsen: Fred med Mænd, men Kamp
mod Guder. Guderne er skabt af Mænd, og kun ved
Mænds Kamp kan de falde.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
