Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
— læs saa den hellige Skrift. Læs den sidst, der er meget
af Platon i den hellige Skrift. Herrens Veje er
uransagelige. Læs, unge Mand, læs og lær.«
Wyatts Kinder blussede. »Nej, lærde Sir Thomas, jeg
er vokset fra Bogen. Jeg læser i min elskedes Øjne, i
Kvindernes Smil, i Mændenes rynkede Bryn, i Skovenes
Susen og i Bølgernes Brusen. Jeg læser i den store,
aabne Bog, der er fattet i Hav, og hvis Blade er bølgende
Marker, hvor Blomsterne spirer i den straalende Sol. I
den Bog læser jeg Livet med blussende Kinder og
bankende Bryst.«
More løftede Bogen fra Bordet med det fromme, stille
Smil, der lyste som Lampen i den lærdes Stue.
»Læs, min Søn, læs Livets Bog, som du kan læseden.
Du vender dig en Gang til de hvide Blade medden
prentede Skrift. Nu er du ung, det var hvert sandt
Menneske før du, jeg ogsaa, jeg var længe ung. Der er ikke
Lykke i de graa Haar, men der er Fred for den, der
levede ret. Og min Gud var en ringe Gud, om ikke hans
Vælde var over dig. Han være med dig.«
Wyatt bøjede sig, han kæmpede med sig selv, men
Ordene lød i hans Øren med den hjemlige Klang, der
bøjer. Han bøjede sit Hoved trodsigt og følte Gud i sin
Skygge.
Saa skiltes de for at gaa til Ro, men More laa længe
knælendeforansinBedepultogbadforYnglingensFrelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
