Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
Wyatt drømte, det var Vaar og lyst, og at han tog
Anna i sine Arme i Rosenlunden ved Hever.
Men stærkere end nogen Sinde før var den Følelse i
ham, at kun ved egen Magt kæmper Mennesket sin Strid
til Ende. Han var i sin Alders 24. Aar. Ikke den
klogeste Gamlings Tale vejede ham et uudtalt Ord af den
Kvinde, han elskede.—
Tidlig den næste Morgen sadlede han sin Hest for at
drage hjemad til Kent. More stod ved Tærsklen i den
lille Have, hvor han selv havde plantet hver Vækst.
»Søn,« sagde han, »drag med Gud.« Og han føjede til
med et Smil: »Mit Dæmonion — thi som Sokrates havde
sit,harjeg mit—hartilskyndet mig at sige dig dette: De
Vantro behersker den hellige Grav, derhen kan du ikke
drage, men drag til Rom, til den hellige Stad, hvor Peter
og Paulus døde. Dvæl ved Martyrernes Grave og bed til
din Barndoms Gud — drag til Rom!«
Wyatt red ad ensomme Veje og bestandig lød det i
hansØren: Drag. til Rom til den hellige Stad. Nej —
hans Helligdom var i England, i Kent; ved den klare
Medway, ikke ved den gule Tiber.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
