Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
jage din Hustru, dine Børns Moder, fra dit Bord og din
Seng som en Skøge.«
Kongen trak paa Skulderen: »Hvad kan jeg for, hvad
Sladder der gaar mellem Hoffets Kvinder. Du tager
fejl.«
»Nej, Henrik, Gud give, jeg tog fejl, men det er
saaledes, du og din Kardinal, din onde Raadgiver, lægger
Raad op mod mig. Henrik, længe har du og jeg ikke
levet som Ægtefolk for Gud, du har flyet mit Leje, fordi
Gud har lagt sin Straf for mine Synder paa mit Legeme.
Du har hjerteløst blottet min Svaghed for fremmede, og
du har for mine Øjne levet i Brynde med andre Kvinder,
ja, tvunget mig til at kalde din Slegfredsøn min Stedsøn.
Alt dette har jeg baaret, Henrik, for den Kærlighed jeg
bar til dig, og for de skønne Minder fra vor Ungdoms
Dage. Gud og den hellige Jomfru har givet mig Styrke
til at bære dette, og jeg vil bære det og mere med til min
Død. Men, Henrik, min Ære som min Faders Datter,
som dette Riges Dronning, som min elskede Marias
Moder, den skal du ikke krænke, den er hellig som Løftet,
du gav mig. Jeg knæler for din Fod, Henrik, ved Jesu
Vunder beder jeg dig skaane mig for dette.«
Dronningen græd med Hovedet skjult i sine Hænder.
Kongen mumlede. Han hadede disse Udbrud af
kvindelig Svaghed, der gør Kvinden stærkere end Mænd.
Han forsøgte at slippe bort, men hun greb hans Haand
og knælede i hans Vej, saa hun holdt ham tilbage.
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
