Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
»VortÆgteskab er Synd, Katharina,« sagde han
dæmpet. »Du var min Broders Hustru.«
Hun kastede Hovedet tilbage. »Du lyver, Henrik! I
atten Aar har jeg delt dit Leje som din Hustru, født dig
Børn med Smerte, og aldrig, aldrig har du sagt et Ord
om dette. Du lyver, Henrik, dette er ikke Grunden.
Hvorfor har du aldrig mælt et Ord om dette før?«
»Først nu har Gud talt i min Samvittigheds Stemme.«
»Du forhaaner Gud — vogt dig, den højeste lader sig
ikke spotte.« Hun sprang op og stod for ham, rank, med
hævet Hoved.
»Din Broders Hustru. Du ved jo, Henrik, du alene
ved det, at jeg som Mø stod Brud med udslagne Haar,
og du tog mig i dine Arme i vor Bryllupsnat, første og
eneste lærte du mig det at kende, som binder Hustru til
Mand. Henrik, Henrik, vil du nægte det? Vover du at
sige andet? Har du glemt min Graad, min Angst, min
Smerte i den forfærdelige Nat, da du .... Henrik,
Henrik, dræb mig, om jeg staar dig i Vejen, men drag ikke
Vanære over en Kvindes Hoved, hvis eneste Skam er
den, at hun elskede dig fra den første Dag, hun saa dig,
ofrede dig sit Legeme, sit Hjerte, sin Sjæl, sine Tanker,
og krænkede Gud og de hellige ved sin jordiske
Kærligheds Vælde.«
Blodet steg Kongen til Hovedet. Katharinas
voldsomme Udbrud ængstede ham, men Knuden skulde hugges
over, og han førte Hugget bestemt og skarpt en Gang for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
