Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
England skal se en Dronning bede Folket om
Beskyttelse mod Kongens voldelige Færd. Vil du, Henrik, saa
vid, at jeg er stærk, og min Sag er god. Jeg truer dig ikke,
men Gud er mit Vidne, hvad du saa end har i Sinde, saa
længe disse Hænder kan hæves skyldfri, rene i Bøn mod
den Højeste, skal dine onde Raad som sløve Pile falde
for min Fod.«
Hun vendte sig kort og forlod hastig Lønkamret,
medens Kongen blev staaende raadvild og forvirret; han
følte nu for første Gang, hvor vanskelig den Sag var, han
havde taget paa sig. Men uvilkaarlig vendtes hans
Tanker mod Anna, og han knugede sin Haand om Fæstet
paa sin Daggert. Han svor en dyr Ed, at han vilde sejre,
sejre for enhver Pris, koste hvad det koste vilde.
Wolsey hørte med Uro af Kongens egen Mund, hvad
der var sket. Hans første Tanke var Paven i Rom.
Kongen trak paa Skuldrene. Clemens VII sad indespærret
i Rom, om ham stod Kejserens Tropper. Italien var i
Oprør. Hvor kunde den Mand, der ikke mægtede at
værge for sig selv, tro, at han kunde afgøre andres
Skæbner. I England talte man ved Hoffet ofte med Haan om
Paven, særlig i Boleyns Kreds. Dette var Sæd ved det
franske Hof, og Kong Frans havde aldrig sat Pavemagten
højt, selv om han kaldte sig Pavens Ven og Forsvarer.
Den Tid var allerede fjern, da Kong Henrik erhvervede
Navnet Troens Forsvarer ved at skrive mod Wittenberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
