Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
jeg skal blive her, bliver jeg; du kan ikke forbyde migat
indaande den Luft, du indaander, og være i din Nærhed
ved Hove. Men forlanger du dette af mig for din egen
Kærligheds Skyld, godt, saa forlang, og du ved, at jeg
villigt bringer dig mit Offer, det største, jeg kan bringe
dig, at lægge blot en Mil mellem dig og mig.«
Anna skælvede let. Som han stod foran hende, slank,
ung og elskovssyg, brød der som usynlige Straaler fra
hans Legeme, der prikkede hendes Hud som Naalestik.
Blodet bølgede i hendes Aarer, hun følte som en Trang
til at kaste sig i hans Arme og give sig hen i hans
Favntag som i Dødens.
Hun tav, rejste sig ganske langsomt og gled ind til
ham, idet hun listede sin Arm om hans Hals og søgte
hans Læber i et langt, tavst Kys, der berusede ham som
hende.
Wyatt forlod hende bævende med hamrende
Tindinger, i hans Øre havde hun hvisket et Løfte, som
skulde føre ham til Rom, til Verdens Ende, om hun
ønskede det, som bandt ham til hende med Baand, som
ikke nogen menneskelig Magt kunde sønderrive.
Ved London Bridge tog han en Baad for at lade sig
ro til Greenwich; paa Floden mødte han Admiralens
Baad, der for stærke Aaretag kæmpede sig op ad
Strømmen.
»Holla,« raabte han. »Hvad gælder Rejsen?«
»Til Rom,« svarede Sir John, »i KongensÆrind.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
