Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
»Og jeg!« raabte Wyatt, »vil, hvis I tillader, søge
Orlov, skaffe Penge og rejse med Eder.«
»Ingen Mand kan være mig mere velkommen,«
svarede Gesandten. —
Disse Ord hørte Rorskarlene og Sir Johns Tjenere,
og de lever gennem Tiderne i Krøniken.
Samme Aften rejste de, og da Smakken for god Vind
bar dem over Kanalen mod Calais, stod Wyatt og saa
ud over de toppende Bølger og sang til sin Lut: »Det
Aasyn, der skal mig behage, skal ikke være lyst, men
skønt at skue, med livfuldt Blik, der jager Sorger bort,
af Ynde fuldt, med Ord, som ingen aner; i Tanker skal
det tale til min Sjæl. Og hendes Lokker er mig røden
Guld. Saa knyttes Baand, som ingen Magt kan bryde.«
Saa tænkte han paa Sir Thomas More. Og Maagerne,
der kredsede om Skuden, skreg deres Varselsskrig, mens
de trækkende Vildgæs sang: »Til Rom, til Rom, til den
hellige Stad!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
