Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
ning for sig privatim. Men Sagen er i og for sig morsom
og lærerig. Ikke sandt, Søn?«
Wyatt traadte hen til Sir John og lagde sin Haand paa
hans Skulder: »I er en Mand, Sir John, hvem Ærens
Bud altid har været den eneste Lov. Hvad siger I til
dette?«
»Du vender Spørgsmaalet, Søn, og du overdriver i en
mere end sømmelig Grad; jeg spurgte dig.«
»I er altsaa selv usikker, Sir John?«
Sir John strøg Skægget: »Jeg er aldrig usikker. Jeg
har min Konges Ordre, og med den er jeg gaaet paa
Langfærd. Var Ordren Slagterhundens, skulde jeg med
Glæde have sveget ham, og ingen Løgn i Kristenheden,
ja, selv i Stortyrkens Rige skulde have været mig for
drøj. Men Kongen, lille du — Kongen.«
Wyatt for op: »Kongen, Kongen er en stumphornet
Tyr. Kardinalen har Hoved og Hjerne, men Henrik er
— en Tyr, som jeg siger, en tykpandet Tyr, som ....«
Sir John slog i Bordet: »Stop op, unge Hanekylling.
Du har svoret Kongen din Troskabsed, hvad enten han
er Tyr, Løve eller Paafugl. For mig er Kongen England,
og England er det eneste her paa Jorden, der er mig
helligt. Gud fordømme min Sjæl det allereneste.«
Wyatt studsede, saa sagde han langsomt: »Og jeg,
som troede, Sir John, at I havde væltet alle Jeres
Gudebilleder. Det har I selv sagt før, dem alle — alle.«
Sir John tog sig i det: »Alle uden dette ene. Det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
